– fordi tiden kræver et MODSPIL



07. May 2006

The Legend of Bhagat Singh

 
Legend of Bhagat Singh
Bhagat Singh (1907-1931) var en af de centrale skikkelser i den indiske uafhængighedskamp.

Som barn var han dybt berørt af briternes grusomme fremfærd mod oprørere og politiske aktivister i hjemstaten Punjab, og især af Jallianwala Bagh-massakren i 1919, hvor over tusind mennesker mistede livet, da en britisk officer beordrede sine mænd til at skyde ind i en fredelig folkemængde, der var forsamlet i anledning af en religiøs fest.

I 1920 gik den da 13-årige Bhagat Singh med liv og sjæl ind i Gandhis "total non-cooperation"-kampagne, som havde til formål at drive englænderne ud, inden der var gået et år - og blev ramt af den totale skuffelse, da ikke-voldsapostlen Gandhi afblæste kampagnen, fordi en folkemængde havde sat ild til en politistation i Chauri Chaura i det nordlige Indien.

Som studerende gik han ind i Chandrasekhar Azads nye bevægelse Hindustan Republican Association, som han senere selv fik omdøbt til Hindustan Socialist Republican Association (HRSA).

Da den ledende punjabiske uafhængighedstilhænger Lala Lajpat Rai i slutningen af 1912 blev tævet ihjel under en demonstration i Lahore, besluttede HRSA at myrde den britiske politichef Scott. Ved en fejl kom Bhagat Singh og hans kampfæller Rajguru og Sukhdev i stedet til at myrde J.P. Saunders, en anden britisk politimand.

Herefter gik han og hele HSRAs ledelse under jorden, men dukkede op igen, da han sammen med kampfællen Sandukeshwar Dutt smed to bomber i Nationalforsamlingen i Delhi i protest mod briternes tilstedeværelse, og især imod en ny lov, som skulle forbyde strejker og tillade myndighederne at tilbageholde aktivister uden bevis eller dom.
Legend of Bhagat Singh
Ingen kom noget til ved angrebet, og Singh og Dutt overgav sig straks efter: Planen var, at de ville lade sig anholde og herefter benytte retssagen som platform for deres kald til oprør mod englænderne. Denne plan lykkedes over al forventning, og Bhagat Singh forvandlede sig fra sin fængselscelle til en af de mest populære mænd i Indien - hans opfordring til at smide englænderne ud med direkte aktion for og hans afvisning af ethvert kompromis tvang det mere forhandlingsvenlige Kongresparti under ledelse af Nehru og Gandhi til en langt skarpere linje overfor englænderne, end de ellers kunne have ønsket sig.

Bhagat Singhs popularitet blev ikke mindre af, at han i fængslet indledte en sultestrejke i protest mod de elendige forhold, de indiske fanger (i modsætning til indsatte engelske forbrydere), blev budt; en sultestrejke, som han og hans kammerater fra HSRA trods endeløs tortur og stadige forsøg på tvangsfodring, opretholdt indtil englænderne efter 66 dage gav sig og opfyldte deres krav.

Mens han var i fængslet blev han dog også sat i forbindelse med mordet på Saunders. Også denne sag forvandler han til en platform for at angreb på den engelske tilstedeværelse, men retten går sin uafvendelige gang: Bhagat Singh, Rajguru og Sukhdev dømtes til døden og blev henrettet den 23. marts 1931.
Legend of Bhagat Singh
The Legend of Bhagat Singh er ikke en neutral film, det er en hagiografi: Det er en film om en stor mand, som gav sit liv for sit land og dets frihed, som aldrig tænkte på sig selv og som ikke havde noget højere ønske end at inspirere andre ved sin død; som sammen med Rajguru og Sukhdev modtager sin dom som en hædersbevisning og går i døden med et stort smil på læben.

En primitivt nationalistisk fortælling om kampen mod englænderne, som den megen flagsvingende (og falske) retorik om den danske modstandskamp under besættelsen?

Nej, for filmen lægger også vægt på et andet aspekt. Det handler ikke om frihed, siger han til alles overraskelse under et møde i Delhi: Hvis englænderne blot overdrager magten til rige og velhavende indere, vil de så ikke blot fortsætte med at udbytte de fattige, og vil det så ikke være, som om intet var hændt?

Og vil de ikke fortsætte med at spille på spændingerne mellem landets religiøse og nationale grupper? Bhagat Singh skildres som fortaler for et frit og lige samfund, for broderskab mellem hinduer og muslimer (han var selv sikh), for uddannelse og sekularisme.

Det er svært for tilskueren ikke at spørge sig selv, hvad der egentlig blev af det alt sammen. Skulle nogen være i tvivl, sætter filmens sluttekst tingene på plads:
Bhagat Singh, Sukhdev and Rajguru were just 23 years old when they were hanged. They gave their lives for their dream of a free, democratic and secular India.

And yet, today Indian society is ravaged by the poison of fundamentalism, communal hatred, injustice and corruption.

Have we betrayed their sacrifice?
Et spørgsmål, som filmen selv lægger op til at besvare med et rungende JA.

Som tilhænger af direkte aktion fremfor ikke-vold kommer Bhagat Singh i opposition til Gandhi, som han betragter med en blanding af beundring og bitterhed:
One who can draw 12-year-olds into the streets must have something about him.

Gandhi-ji says "no white education". Children throw their books into the gutters, burn their books and pencils. Ready for action - little boys ... distributing pamphlets, carrying placards.

And suddenly one day the movement's off. That's it. Government schools ... closed to them. Government colleges refuse admission. Where do you go? What do you do? Don't you remember?
Hvor Gandhis slagord er "non-cooperation" og ikke-vold, er Bhagat Singhs Inquilab Zindabad! - leve revolutionen!

I en sekvens stilles Bhagat Singhs erklæringer i retten overfor Gandhis irettesættelser og kritik af ethvert tilløb til vold, og hans kritik af Gandhi og Kongrespartiet er sviende, ætsende: Gandhi samarbejder, han kæmper mod englænderne på deres egne betingelser, tager imod indrømmelser og lempelser i stedet for at stille krav.

The Legend of Bhagat Singh er en medrivende og solid historisk film om en tid, der fik stor betydning for den indiske uafhængighedskamp. Fortælletempoet er roligt og sindigt, af og til måske lidt for sindigt - det er en meget lang film.

Interessant er det, at den handler om en mand, der tilsyneladende blev lidt af en fiasko efter manges begreber: Efter en forholdsvis kort karriere som politisk aktivist blev han fængslet, torteret og dømt til døden.

Og dog var han det netop ikke efter sin egen målestok: Filmens Bhagat Singh havde intet højere ønske end at dø, hvis hans død kunne inspirere andre til at kæmpe. 23 år gammel døde han som en af sit lands største ledere, en politiker og inspirator på linje (men langtfra identisk eller overhovedet enig) med Gandhi.

Og nu er der så lavet en film om ham - en film, hvis formål klart nok er at gøre opmærksom på en ofte overset skikkelse, og at opfordre dagens ungdom til at følge i hans fodspor, sålænge der stadig er intolerance, uretfærdighed og korruption at bekæmpe.

Et stærkt og subversivt budskab fra en stærk og ganske bemærkelsesværdig film.

THE LEGEND OF BHAGAT SINGH, Indien 2002. Instrueret af Rajkumar Santoshi med manuskript af Piyush Mishra og Anjum Rajabali. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller i Basar Vest, Århus.

Kommentarer:

farzaana skrev:
08/05/2007 06:21:31

ju is krevesi

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.