– fordi tiden kræver et MODSPIL

28. Nov 2010

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 2. december - foredrag om brugervenlighed og arbejdet med Ayatana

 


Forleden havde vi et vellykket live-arrangement i Århus for at markere udgivelsen af Ubuntu 10.10, og på torsdag den 2. december byder vi igen velkommen til hygge- og arbejdsaften i Open Space Aarhus' lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Ubuntu Århus' egen hjemmeside læser vi bl.a.:
Næste gang vi mødes i Ubuntu Århus er torsdag den 2. december kl. 17-19, hvor vi sikkert får besøg af en masse af de personer, vi mødte i storcentret. Vi får derfor brug for folk, som vil hjælpe med installation, tekniske problemer og spørgsmål i al almindelighed. Alle kan hjælpe :-)

Desuden kigger vi nærmere på test af Unity. Vi har fået mails fra Ubuntus design hold (Ayatana), om hvordan vi bedst hjælper dem med at teste, og det vil vi snakke mere om.

Mere præcist vil vi prøve at starte en gruppe, der skal arbejde med brugervenlighed eller usability i Ubuntu, og i den forbindelse vil vi se på, hvordan vi kan bidrage til Ayatana-projektet.

Ayatana handler kort fortalt om at revolutionere brugeroplevelsen, så Ubuntu og andre GNU/Linux-systemer kan blive mindst lige så brugervenlige som Apple og Mac og med tiden overtage rollen som dem, der sætter standarden for, hvordan brugervenlige systemer skal designes.

Det er et ambitiøst mål, men det kunne også være godt, hvis én af vores grupper her i Århus kunne bidrage til at gøre det til virkelighed.

I den forbindelse vil Martin Pihl holde et uformelt foredrag netop om Ayatana og arbejdet med brugervenlighed i Ubuntu.

Kom også gerne, hvis du har lyst til at arbejde i én af vore øvrige grupper, om marketing og om hjælp til selvhjælp for nybegyndere. Møderne i Ubuntu Århus er som altid åbne for alle interesserede, og indholdet afgøres af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Så mød op den 2. november kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus! Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.

Kommentarer: