– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Jul 2006

Faces of Lebanon

 
For år tilbage lærte jeg en kristen libanesisk familie at kende, venner af nogle af min fars kolleger. De var flygtet fra borgerkrigen i Libanon og boede dengang (starten af 80erne) i Nicosia i Cypern.

Faderen var død, moderen havde ikke penge til alt for lang tid, men håbede på at kunne spæde til ved at sælge familiens hus i Beirut, ligesom hendes sønner gik på universitet og kunne arbejde i deres fritid.

Familien var flygtet, da bombardementerne begyndte at komme for tæt på; datterens hår var blevet helt gråt på en nat. Og de sluttede sig følgelig, som så mange andre, til den store libanesiske diaspora, som vi også har nogle af her i landet.

Vendte de senere tilbage, da der efter nogle års syrisk besættelse atter blev fred og gang i hjulene? Jeg ved det ikke, men hvis de gjorde, kan det være gået dem som Ramzi, der beskriver sin egen hjemkomst således:
when I returned after the war, I was on a constant quest to see, hear, smell Lebanon. To make up for years I could never have had anyway because of the war but still felt I owed.

And now, I have lived here enough to see what I observed rebuilt slowly and day by day destroyed in a single blow. I remember every construction site, every road diversion, every ditch. I remember taking a ride on every one of those bridges when they were fist built. And the innocent children killed were not even born when I first came here.
Ramzi illustrerer, hvad han mener, med en præsentation:
For those of you who have never been to Lebanon before, and only know the stories and images of death and destruction, I have created this little presentation.

Lebanon and the Lebanese seek peace and celebrate life. But Lebanon is also a country that has withstood and defied degrees of violence and turmoil that would have unravelled a lesser nation.



Som ikke-libaneser, der ikke kender særlig meget til landet, kan det forekomme svært at dele hans optimisme - men det er rigtigt, at Libanon indtil for ganske nylig var et af de rigeste og mest velfungerende lande i Mellem-Østen; for hvert israelsk bombardement bliver der bare længere og længere, til det kan blive det igen.

Kommentarer: