– fordi tiden kræver et MODSPIL

11. Sep 2006

Hvorfor kritisere Israel?

 
The Economist har en længere artikel om, hvorfor man Europa generelt er mere kritisk overfor Israel end i USA, og kommer bl.a. til det resultat, at det ikke har noget med antisemitisme at gøre, som beskyldningen ellers ofte lyder.

Tværtimod er de traditionelt mest antisemitiske kredse de selvsamme, som er allermest højtråbende i deres støtte til Israel:
Some Americans blame rising anti-Semitism in Europe, which they also attribute in part to its growing Muslim population. But there is a difference between being anti-Semitic and being anti-Israel. And in any case, it is not obvious that anti-Semitism is a big factor. In central Europe, for example, there seems to be both greater anti-Semitism and more support for Israel. And some polls suggest that more Americans think Jews have "too much influence" in their country than do Europeans.

It is also often the right in Europe, linked with anti-Semitism in the past, that is most supportive of Israel today. Britain's Conservative Party, for instance, not always known for its admiration of Jews or Israel, is now the most pro-Israel party. In Italy, which invented fascism, Silvio Berlusconi's Forza Italia and Gianfranco Fini's formerly neo-fascist National Alliance, are more pro-Israel than the government.
Snarere er der tale om, at det oprindeligt meget Israel-venlige europæiske centrum-venstre er skuffet over Israels bosættelser og meget brutale fremfærd over for sine naboer, hvoraf den mere kritiske holdning til Israel.

Samtidig er én af eftervirkningerne af Anden Verdenskrig faktisk, at antisemitismen forstået som modvilje mod jøder bliver irrelevant i forhold til tidligere, af den simple grund at der relativt set er langt færre jøder i de store europæiske lande.

De traditionelt antisemitiske kredse kaster sig derfor over den "nye" store europæiske minoritetsreligion, som til gengæld har tilhængere nok til, at det giver mening at lægge dem for had, og skaber ny-antisemitismen:

Islamofobien eller "islamkritikken", som de vist selv foretrækker det. Historisk og ideologisk er der dog ingen tvivl:

"Indvandrerskepsis" og "islamkritik" er den traditionelle europæiske antisemitismes egentlige arvtager.

Et interessant eksempel på et sammenfald mellem den traditionelle antisemitisme og ny-antisemitismen ser vi faktisk i Dansk Folkepartis Søren Krarup, der bl.a. har gjort det klart, at jøder ikke kan anses for "rigtige" danskere - det kræver i hans optik, at man er kristen.

Så ... som The Economists artikel også gør opmærksom på, er det paradoksalt nok ikke hos Israels europæiske kritikere, man primært skal søge tegn på antisemitisme, men hos dets allermest uforbeholdne tilhængere.

Den Israel-kritiske holdning skyldes ikke antisemitisme, men noget andet - og hvis man gerne vil vide hvad, kan man nærlæse bladets analyse - og huske, at et menneskes eller et lands bedste ven ikke altid er den, der snakker vedkommende mest efter munden.

Hat tip: KABOBfest.

Kommentarer: