![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Retssagen mod Saddam Hussein
Fra Politiken:
Saddam Hussein sættes herved under tiltale ved kriminalretten i Bagdad for overtrædelse af færdselslovens paragraf 3 ved i juli 1982 at have ført bilkortege gennem landsbyen Dujail på en sådan måde, at der opstod fare for andre, samt for overtrædelse af paragraf 3, stk. 2, ved ikke at have vist særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, dødspatruljer og ældre mennesker.Vel, fra At Tænke Sig, naturligvis.
Anklagemyndigheden betragter det som en skærpende omstændighed, at nævnte kørsel fandt sted uden forudgående aftale med lederen af Bagdad Politis færdselsafdeling, Ali Babu al-Tikriti, samt at bilkortegen blev fulgt af en gruppe svært bevæbnede mandspersoner, som dræbte alle i hele landsbyen.
På det foreliggende grundlag er det anklagemyndighedens opfattelse, at tiltalte Saddam Hussein bør straffes med døden og frakendelse af retten til at føre motorkøretøj i en periode på ikke under fem år.
Der har været udtrykt en del bekymring over, om retssagen mod Saddam Hussein kommer til at køre som en ren skueproces, hvor den almindelige retspleje ikke overholdes og det sådan set blot drejer sig om at få ham skudt så hurtigt man nu kan.
Bekymringen går ikke så meget på Saddam Husseins retssikkerhed som på konsekvenserne for andres retssikkerhed - både i fremtidens Irak og i verden som sådan.
Jeg tror nu ikke, der er grund til at være så bekymret over lige netop dette - affæren med Abu Ghraib (og tilsvarende tilfælde af tortur overalt, hvor der er amerikanske soldater i Irak) og Mukhabarats genopstandelse betyder, at det håb, der måtte have været om en ny retsstat i Irak allerede er lagt i graven.
Vel, måske det havde været mere "tilfredsstillende" med en Nürnberg-agtig retssag, hvor alle Saddams handlinger kunne afdækkes - men det ville for det første kunne tage flere år, og for det andet er det ikke sikkert, at ville være helt i amerikanernes interesse.
I det lys er det såmænd forståeligt nok, at man vælger at koncentrere sig om en enkelt, formentlig veldokumenteret massakre. At det nok må lade en del efterlevende til ofrene fra de mange øvrige massakrer, der blev begået i Saddam Husseins regeringstid, stå tilbage med en dårlig smag i munden, er så en anden sag.